Tag en tur på Mariendal Strand

Helt tæt på skoven syd for Aarhus ligger Mariendal Strand. En skøn, lille strand oplagt til badning, stenkast og fisketure. Fiskene kan du tilberede på en af de bålpladser, du finder langs stranden. Og på en af skrænterne finder du et shelter for to. Det er bygget af pil og birkegrene fra skoven og ligger, så du kan betragte solopgangen over Aarhus Bugt.

Mariendal Strand er et godt udgangspunkt for vandreture nordpå mod Fløjstrup og Moesgaard. Vandrer du langs vandet mod Ajstrup Strand og følger stien langs Vadbro

Bæk, kan du opleve et 300-årigt forskningsprojekt, som sætter fokus på, hvordan biodiversiteten øges i fremtidens skove.

Der er cykelstier det meste af vejen fra midtbyen til Mariendal Strand, og den nationale cykelrute løber også forbi her.

Planlæg din rute på Aarhus Cykelguide

Vil du brugte GPS eller ruteplanlægger til Mariendal Strand, kan du bruge adressen til gården Mariendal. Det er Ørnevænget 37-41, 8330 Beder. Skovvejen til stranden ligger 260 meter nord for gårdens indkørsel.

Der er parkeringspladser ved stranden.

Der er et pileflet-shelter med plads til to personer bygget på skrænten med udsigt over havet. Hvis du booker shelteret, reserverer du samtidig automatisk den tilhørende bålplads.

Du kan booke bålpladser og shelters på friluftslivaarhus.dk

Læs mere om shelterpladsen

Læs mere om, hvordan du kun booker bålstedet.

Der er muldtoilet ved p-pladsen.

Nærmeste vandpost ligger ved gården Mariendal, Ørnevænget 37-41 – knap 500 meter fra stranden.

Der er skraldespand ved toiletbygningen.

Fra den 1. oktober til den 31. marts må  hunde gå uden snor på stranden, hvis du har den under fuld kontrol. Resten af året skal den være i snor af hensyn til andre besøgende og dyrelivet. Der kan være strækninger, hvor du ikke må have hund med, så hold øje med skiltene.