Mød dyrene i Marselisborg Dyrehave

Hvis du vil bruge GPS, rejseplanen.dk eller ruteplanlægger til Marselisborg Dyrehave, kan du benytte følgende adresse som nærmeste lokalitet:  

Ørneredevej 6, 8270 Højbjerg.  

Vil du cykle, løbe eller gå til Marselisborg Dyrehave, er der rig mulighed for dét med fine cykelstier, løberuter og stiforbindelser hele vejen fra midtbyen.  

Kommer du i bil, finder du parkeringspladser foran hovedindgangen og langs hegnet.  

I den frie natur vil alle hjortedyr undgå enhver kontakt med mennesker, men i fangenskab, som f.eks. i Marselisborg Dyrehave, vænner dåvildtet og sikavildtet så meget til mennesker, at de kan virke tamme og tillidsfulde, men husk at det er vilde dyr – ikke kæledyr. Det er derfor vigtigt, at du udviser stor forsigtighed – særligt i følgende situationer: 

Fodring med æbler og gulerødder  

Dyrene kan være meget ihærdige for at få del i dit foder, og kan derfor være ret pågående. Når de samtidigt forsøger at skubbe andre artsfæller væk, kan deres pludselige bevægelser godt være overraskende og give knubs – det er dog ikke fordi, at dyrene er aggressive, og denne adfærd ophører normalt når de erfarer, at man ikke fodrer dem mere. Den bedste forebyggelse er, at man undlader at fodre dyrene, men hvis man fodrer, skal man sørge for at holde sig i udkanten af flokken, og man skal passe særligt på, hvis man har børn med – undlad evt. at håndfodre, og kast i stedet dine æbler og gulerødder på lidt afstand fra dyrene.  

I kælvningsperioden

I perioden fra sidst på foråret til hen på sommeren føder sikahinderne og dåerne årets kalve. Det ligger i deres natur at beskytte kalvene, der kan ligge gemt i bevoksningerne. Hvis man, måske uforvarende, kommer for tæt på kalvene kan moderdyret derfor finde på at angribe mennesker med bid eller voldsomme spark med forbenene. Et sådant angreb kan komme næsten uden varsel, men hvis man ser et enligt hundyr, der meget opmærksomt kommer nærmere, og måske bevæger sig i ryk, kan det være et tegn på et forestående angreb – i så fald skal man straks gå samme vej tilbage som man kom fra uden at vende ryggen til dyret.

De bedste råd for færdsel i Marselisborg Dyrehave i kælvningsperioden er:  

• Vær særligt opmærksom å hundyrenes adfærd. 
• Pas på jeres børn og deres færden. 
• Søg ikke kontakt til dyrene – hold afstand, også når de kommer til dig. 
• Hold særligt stor afstand til enlige hundyr og kalve, og kom ikke imellem dem.  

• Undlad at vende ryggen til dyr, der er tæt på.  
• Bliv på stierne.  

Der er opsat advarselsskilte ved Dyrehavens indgange i kælvningsperioden.

I brunstperioden (parringsperioden)

I efterårsperioden fra september til december går dyrene i brunst og hjortene tænker stort set kun på at parre sig og holde mulige konkurrenter væk. Desværre kan de også opfatte mennesker som konkurrenter, hvis vi kommer for tæt på ”deres” parringsvillige hinder og dåer. Resultatet kan være et direkte angreb med geviret forrest – så pas på!  

Risikoen for angreb kan minimeres, hvis man er opmærksom på hjortens advarselssignaler, som kan være stampen i jorden, stive gangbevægelser, tilbagelagte ører, blottede tænder, hvæselyde og/ eller at de ”gør sig store” ved at rejse pelsen, strække halsen, hæve hovedet eller bevæge det fra side til side. Hvis du oplever et eller flere af disse advarselssignaler, så hold øjenkontakt med dyre og bak roligt væk – vend aldrig ryggen til et vredt dyr.  

De bedste råd for færdsel i Marselisborg Dyrehave i brunstperioden er:  

• Vi fraråder, at du fodrer dyrene i brunstperioden.  
• Vær specielt opmærksom på hjortenes adfærd og hold afstand til dem.  
• Pas på jeres børn og deres færden.  
• Søg ikke kontakt til dyrene og hold afstand – også når de kommer til dig.  
• Undlad at vende ryggen til dyr, der er tæt på.  
• Kom ikke mellem hjorte og hinder.  
• Bliv på stierne

Der er opsat advarselsskilte ved Dyrehavens indgange i brunstperioden.

• Undlad besøg i stormvejr på grund af risiko for nedfaldne grene.
• Det er tilladt at fodre dådyrene og sikaerne med æbler og gulerødder – men pas på i brunst- og kælvningstiden.
• Jag ikke dyrene og opsøg dem ikke. Lad i stedet dyrene komme til dig, hvis de har lyst, og hold dig altid i udkanten af flokkene.
• Undlad at fodre med brød, pasta og lignende – dyrenes fordøjelsessystem kan ikke tåle det.
• Saml ikke olden og kastanjer i Dyrehaven – de er en del af dyrenes føde.
• Af veterinære årsager må vildsvinene ikke fodres.
• Undlad at hænge sutter i træerne og efterlad ikke affald – det kan betyde døden for dyrene.

En østasiatisk hjorteart

Sikaen er en østasiatisk art, der blev indført i Danmark i 1900 – tallet, og er altså ikke en naturlig dansk hjorteart. Den blev indført af mennesket til jagt og til at pynte i de danske parker, godser og dyrehaver. Sikaens føde består især af græs og urter, men spiser også olden, svampe, bregner og træernes friske skud, knopper og bark.  

Stænger med takker på

Sikahjortens gevir består af runde stænger med takker på. I fagsproget kalder man disse takker for sprosser eller ender. Når man taler om sikahjortens gevir, taler man om fireender, seksender eller otteender (halvdelen på hver stang). En etårig hjort har, som alle andre hjorte, kun to ugrenede spidser, og kaldes derfor en spidshjort. Almindeligvis har hjorten allerede som to- eller treårig fire ender på hver stang, og får, uanset hvor gammel den bliver, sjældent flere. Geviret bliver dog højere, bredere og tungere med alderen, indtil hjorten er otte til ti år gammel.

En oprindelig hjorteart

Dåvildtet levede naturligt i Danmark i forhistorisk tid, men uddøde, og blev først i 1100-tallet genindført af mennesket til jagt og pynt i de danske parker, godser og dyrehaver. Dåvildt æder hovedsageligt græs og blade fra løvtræer om sommeren og nødder, bær og bark om vinteren.  

Med skovl på hovedet 

Dåhjortenes gevir er skovlformede, og kaldes et skovlgevir – den etårige hjort bærer dog, som alle andre unghjorte, kun to udelte spidser, og kaldes spidshjort. Som toårig udvikler den en begyndende, men uregelmæssig plade, og den bliver her kaldt en stanghjort. Som treårig har den halvskuffel, mens den som fuldt udvokset i en alder af fire år kaldes fuldskuffel. 

111

Flere hjortearter har den hvide bagende kaldet "spejlet". Rundt om spejlet er der hos dåvildtet en bred sort stribe, der også løber ned over halen. Denne markering gør, at når man ser dådyr bagfra, ser det ud som om, der står 111 på rumpen af dem.

Engang vild i Danmark

For omkring 11.000 år siden indvandrede vildsvinet til Danmark. Her blev det tæmmet, og vore dages tamsvin blev fremavlet. I dag findes der kun vildsvin i indhegninger i Danmark.  

Et upopulært svin

I stenalderen var de danske vildsvin et yndet jagtdyr, men med agerbrugets indførelse blev svinene meget upopulære, da de roder i jorden, når de søger føder, og derved ødelægger landmandens markafgrøder. I løbet af 1500 – 1600-tallet blev antallet af vildsvin derfor kraftigt reduceret, og så vidt man ved, blev det sidste vilde vildsvin skudt ved Silkeborg i 1801. Debatten om de danske vildsvin raser stadig, og man ser både fordele og ulemper ved vilde vildsvin i Danmark – på den ene side ødelægger svinene afgrøder og spreder svinepest til tamsvin med store økonomiske tab til følge, og på den anden side kan dyrenes adfærd medvirke til en mere mangfoldig natur.  

Ikke kræsent

Vildsvin roder i jorden med deres tryner, og de er ikke kræsne. Alt, der kan ædes, bliver ædt – nødder, løg, græs, rødder, regnorme, larver, snegle, smågnavere, æg og ådsler.  

I særlig indhegning

Vildsvinene er i en særlig indhegning i Dyrehavens sydlige ende af sikkerhedsmæssige årsager og hensyn. Der er ikke publikumsadgang til området af veterinære årsager, og det er ikke tilladt at fodre dyrene.

Udsigtspunktet

Fra udsigten i Dyrehaven kan du skue hen over Skambækken og Varna Dam udover Aarhus Bugt mod Mols. Skambækken løber gennem tre opstemmede tidligere mølledamme i udkanten af Marselisborgskovene: Pouls Dam, Thorsmølledam og Varna Dam.

Krudthuset - Dyrehavens lagerhus

Krudthuset er et gammelt ammunitionsdepot fra dengang, hvor Aarhus var garnisonsby. Selvom krudtet for længst er fjernet, så hænger navnet stadigvæk ved, og i dag bliver Krudthuset brugt som lager for materialer til dyrehavens drift.  

Hegnet ude

Indhegningen omkring Krudthuset er forsynet med små tremmeåbninger, så hundyrene kan komme ind i indhegningen og kælve uden at blive forstyrrede af hjortene – de kan nemlig ikke komme ind med deres store gevirer. Andre indhegninger er etablerede for at beskytte de unge træer mod at blive ædt af dyrene.

Græs og foder

Da dyrene er omgivet af hegn, og derfor forhindret i at strejfe frit rundt efter føde, får de ekstra føde året rundt. Foderhuset rummer dyrenes tilskudsfoder, der består af roer, hø og korn. Om sommeren lever dyrene mest af græs, og det er derfor vigtigt, at græsset bliver plejet, så det er godt græs – det vil sige, at det har et højt indhold af de nødvendige næringsstoffer, som dyrene skal bruge.  

Dyrene er sultne

Hver formiddag bliver dyrene fodret. Man kan da ofte se dyrene stå i nærheden af foderpladsen og vente. Om søndagen fodres der ikke, så her er dyrene særligt interesserede i publikums medbragte æbler og gulerødder. På en sommermorgen, hvor dyrene har kalve, kan man se hvordan hundyrene bliver meget eftertragtede af kalvene lige efter fodring – foderet sætter nemlig diegivningen i gang.

I Krudthusets østlige ende finder du vand, toilet og handicaptoilet til fri afbenyttelse for Dyrehavens gæster – toilettet er åbent hele året. Rundt omkring i parken finder du flere opholdssteder og bordbænkesæt, og udenfor området, er der opsat skraldespande langs hegnet ved parkeringspladsen.  

Ved indgangene, og på udvalgte steder i Dyrehaven, er der opsat infotavler, der fortæller om Dyrehavens dyr og anden væsentlig information.  

Du må ikke have hund med i Marselisborg Dyrehave. I området omkring Marselisborg Dyrehave skal hunde altid være i snor af hensyn til øvrige gæster og dyrelivet. Læs mere om de generelle retningslinjer for hunde i naturen her. 

Marselisborg Deer Park is open all year in all daylight hours. On the 54 acres you can experience sika deer, fallow deer and wild boar. In the Deer Park you can get close to the deer but keep in mind that you are dealing with wild animals – not pets. 

Before visiting Marselisborg Deer Park we recommend that you get familiar with the general rules and guidelines related to activities and behavior in the park:  

• Do not visit in bad weather – there is a risk of falling branches.  
• Do not chase the animals and do not seek them out – instead, let the animals come to you if they want to and always stay at the edge of the heard.  
• You are allowed to feed the sika deer and the fallow deer with apples and carrots – but be careful in mating- and calving season.  
• Do not feed the animals with bread, spaghetti and the like – their digestive systems cannot handle it and they will risk death.  

• Do not collect mast and chestnuts in the Deer Park – it is a part of the animals’ natural diet.  
• Do not feed the wild boars.  
• Leave no trash behind – the animals will eat it and risk death.   

Dogs are not allowed in Marselisborg Deer Park.